
Formålet….
Familieløftet er et pilotprojekt, der skal udvikle, afprøve og dokumentere en helhedsorienteret indsats for familier med børn og unge med autisme eller ADHD. Målet er at skabe overskud, stabilitet og trivsel i hele familien, så både forældre, søskende og den unge selv får bedre forudsætninger for et bæredygtigt hverdagsliv.
Indsatsen kombinerer:
- Praktisk støtte i hjemmet, der reducerer stress og frigiver kræfter.
- Faglig rådgivning fra socialrådgiver, pædagogisk konsulent og psykolog, der styrker forældrenes mestring, samarbejdet i familien og forståelsen af autismens påvirkning.
- En fleksibel fritidsjobmodel, hvor unge får mulighed for meningsfuldt, skånsomt og individuelt tilpasset arbejde – ofte hjemmefra – som kan styrke selvværd, kompetencer og troen på fremtiden.
- Søskendestøtte, som sikrer, at søskende bliver set, hørt og får egne redskaber til trivsel, så risikoen for senere mistrivsel mindskes.
For mange unge med autisme eller ADHD er et almindeligt fritidsjob ikke muligt på grund af høje sociale krav, sensorisk belastning eller manglende fleksibilitet. Når de får et fritidsjob, der er tilpasset deres tempo og forudsætninger, kan det være afgørende for deres identitet, selvstændighed og muligheder på længere sigt.
Samtidig er familier til børn med autisme ofte under massivt pres. Mange oplever:
- langvarigt stress
- risiko for sygemelding eller tabt arbejdsfortjeneste
- belastning på parforholdet
- søskende, der føler sig overset
- økonomisk og praktisk udmattelse
Familieløftet skal forebygge, at presset udvikler sig til sammenbrud, skilsmisse, langtidssygemelding eller omfattende mistrivsel hos søskende og den unge.
Risikogrupper for disse familier:
For barn/unge med diagnosen:
- Højere risiko for angst og depression
- Overstimulering og stress pga. sansebelastning
- Social isolation og tilbagetrækning
- Udfordringer med skolefravær eller udredningsforløb
- I nogle tilfælde risiko for anbringelse, hvis familien kollapser
For forældre:
- Langvarig sygemelding (én eller begge forældre)
- Højt stressniveau og risiko for udbrændthed
- Konflikter i parforholdet og risiko for skilsmisse
- Usikkerhed og frustration i mødet med systemet
- Øget økonomisk pres (afslag på ydelser, merudgifter og selvbetalte forløb)
For søskende:
- Følelser af at være overset eller ansvarlig
- Egen mistrivsel eller angst
- Risiko for at udvikle selvskadende adfærd, misbrug eller sociale problemer som følge af langvarig belastning
- Lavere trivsel og dårligere relation til forældrene på sigt
Sociale og samfundsmæssige risici:
- Manglende inklusion i skole og fritid, hvilket kan føre til isolation.
- Stigmatisering – barnet/unge (og familien) kan opleve at blive misforstået eller ekskluderet i sociale sammenhænge.
Økonomiske risici
- Reduceret arbejdstid eller jobophør pga. barnets behov
- Betydelige udgifter til terapi, udredning og støtte
- Tabt arbejdsfortjeneste
- Usikkerhed om kommunal støtte
Risici i mødet med systemet
- Lange ventetider
- Mangel på koordinering
- Risiko for at “falde mellem” instanser
- Forældre fungerer som uformelle projektledere
Risici på længere sigt
Uden tidlig indsats er der øget risiko for:
Skolevægring og manglende tilknytning til uddannelse
Langvarig ledighed eller afhængighed af offentlig forsørgelse
Lav livskvalitet og begrænset selvstændighed i voksenlivet
Gentagne kriser i familien, som fører til skilsmisse, langtidssygemelding eller social isolation
En helhedsorienteret indsats kan:
Øge familiens overskud og sammenhængskraft
Styrke relationen mellem forældre, søskende og den unge
Forebygge sammenbrud og svære kriser
Sikre et mere stabilt forløb hen imod uddannelse og fremtidig beskæftigelse
Skabe et stærkere samarbejde mellem familie, civilsamfund og erhvervsliv